Produktion
Siden åbningen af Pro4 har der været et fast og godt samarbejde med mange store som mellemstore virksomheder. Det er vigtigt for os, at Pro4 er en troværdig og stabil samarbejdspartner og underleverandør, samt at samarbejdet og indgåede aftaler overholdes med gensidig respekt.
Alle aftaler om produktionsopgaver indgås ud fra:
- At prisen for varen aftales ud fra en grundig kalkulation
- At leveringsfristen overholdes
- At udførslen af arbejdsopgaven er kontrolleret
- At øvrige aftaler som bl.a. fragt efterleves
Skulle din virksomhed være interesseret i et samarbejde, eller nysgerrig efter om vi kan hjælpe med netop jeres arbejdsopgave, er I altid velkommen til at kontakte os. Vi står gerne klar til en snak og en rundvisning i huset – og tilbyder 30 par flittige og ansvarlige hænder, og masser af godt humør.
Priser
Prisen for varen aftales ud fra en grundig kalkulation.
Produktion og montering
Der vil være forskellige opgaver. Disse opgaver er du selv med til at bestemme, hente, udføre og levere. Derfor er ansvarlighed for opgaven et af kodeordene.
Administration & kundekontakt
Der er daglige administrationsopgaver i form af post, arbejdssedler, fakturaskrivning og kunde kontakt. Desuden er der opdatering af Pro4’s hjemmeside og telefonpasning.
Service & vedligholdelse
Vi skal selv passe bygningerne og udendørs arealet og ligeledes skal frokoststuen og rengøringen fungere optimalt. Derfor er det vigtigt at der udvises stor fleksibilitet.
Afklaring til andet job
Hvis ønsket skulle være et andet job på det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår, vil vi målrette et forløb der opfylder dette behov. Der vil fortsat være mulighed for kontakt til Pro4.